Hvorfor klør din hund sig?

Klør din hund sig mere end normalt? Slikker den konstant sine poter, bider sig i pelsen eller ryster ofte på hovedet? Så er du langt fra den eneste hundeejer, der leder efter en forklaring.
Kløe er en af de mest almindelige udfordringer hos hunde, og årsagen kan være alt fra tør hud og parasitter til allergi eller foderintolerance. Heldigvis kan du ofte gøre meget for at hjælpe din hund – blandt andet ved at se nærmere på dens kost.
Hvis din hund klør sig meget, er det vigtigt at finde årsagen. Kløe kan skyldes allergi, foderintolerance, parasitter eller tør hud, og den rette løsning afhænger af, hvad der ligger bag symptomerne. For mange hunde kan en kombination af allergivenligt hundefoder, allergivenlige snacks og god pleje være med til at mindske ubehaget og støtte en sund hud og pels.
I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige årsager til kløe, og hvorfor allergivenligt hundefoder og skånsomme snacks kan være et godt valg for mange hunde.
De mest almindelige årsager til, at hunde klør sig
Det er helt normalt, at en hund klør sig en gang imellem. Men hvis kløen bliver ved, eller hvis din hund begynder at få røde områder, mister pels eller slikker sig konstant, er det en god ide at undersøge nærmere og evt. opsøge en dyrlæge.
Hold altid øje med – før evt. dagbog – hvornår symptomerne opstår. Det vil være en stor hjælp senere i forløbet.
Allergi hos hunde
En af de hyppigste årsager til vedvarende kløe er allergi. Nogle hunde reagerer på omgivelserne, eksempelvis pollen eller husstøvmider, mens andre reagerer på ingredienser i deres foder. Du vil typiske opleve symptomer som:
- Kløe omkring ansigt, ører eller poter
- Rød eller irriteret hud
- Tilbagevendende gener i ørene
- Overdreven slikken eller bidning i huden
Hvis symptomerne varer ved, bør du altid kontakte din dyrlæge for at få stillet den rette diagnose.
Kan foderet være årsagen til kløe?
Foderallergi eller foderintolerance udvikler sig ofte over tid. Hunden kan derfor sagtens have spist det samme foder i flere år, før symptomerne viser sig. Nogle af de ingredienser, der hyppigst forbindes med foderallergi, er:
- Kylling
- Oksekød
- Hvede eller andre kornsorter
- Mejeriprodukter
Hvis du har mistanke om at din hund har foderallergi, kan du i første omgang forsøge at skifte foder fx til en foder med en anden proteinkilde, eller kornfrit hundefoder. Fortsætter din hund med kløe herefter, bør du tale med din dyrlæge eller en ernæringsspecialist. Ofte vil de anbefale en eliminationsdiæt eller et allergivenligt foder med nøje udvalgte ingredienser.
Glem ikke godbidderne!
Mange hundeejere skifter til et allergivenligt hundefoder, men fortsætter med at give de samme godbidder som før. Det kan betyde, at hunden stadig får ingredienser (proteiner eller korn), som hunde så dermed fortsat vil reagere på. Skifter du foder for at se, om du hund har allergi overfor specifikke proteiner, så skal du derfor også huske at gennemgå de godbidder og snack, som du giver dem. Selv om din hund får små mængder, kan det være nok til at allergien viser sig.
Det kan være en god idé at vælge allergivenlige snacks, som passer til den øvrige kost. På den måde bliver det lettere at holde styr på, hvad hunden får, samtidig med at du stadig kan belønne den under træning eller hygge.
Kig gerne efter snacks med:
- Få ingredienser (gerne singleprotein)
- Én proteinkilde (gerne med allergivenlig proteinkilde)
- Høj andel af kød
- Ingen unødvendige tilsætningsstoffer som fx. korn
Som allergivenlige proteinkilder findes fx. lam, hest, vildt (hjort, kanin, m. fl. ) og fisk.
Tør hud, sensitiv hud og mangel på sunde fedtsyrer
Kløe skyldes dog ikke altid allergi. Tør hud kan også være en medvirkende årsag. Du bør derfor sikre dig, at din hunds kost indeholder et godt indhold af essentielle fedtsyrer som omega-3 og omega-6 kan bidrage til en sund hud og en blank pels. Mange kvalitetsprodukter til hunde er udviklet med fokus på netop hudens naturlige balance. Oplever du at din hund har skel eller decideret sår på huden, så kontakt din dyrlæge.
Find vores produkter til hudpleje og produkter til pelspleje
Parasitter kan også give kraftig kløe
Lopper, mider og andre parasitter kan give intens kløe – også selvom du ikke umiddelbart kan se dem. Tjek altid din hunds pels, underuld og hud regelmæssigt for forebyggelse – pels og hud er en stor del af din hunds sundhed. Har du mistanke om at kløen kan komme fra parasitter, så kontakt altid din dyrlæge.
Hvornår skal du kontakte dyrlægen?
Selv om du selv kan prøve at hjælpe din hund på flere måder, så kan du ikke altid undgå et besøg hos dyrlægen. I disse tilfælde bør få din hund undersøgt
- Kraftig kløen varer ved i længere tid
- Din hund får sår eller rifter
- Din mister pels (ikke almindelig fælde af pels)
- Huden bliver rød eller væsker
- Tilbagevendende ørebetændelse
Husk at jo tidligere årsagen findes, jo hurtigere kan din hund få den rette behandling og vende tilbage til en behagelig hverdag.
Gode disse råd, hvis din hund døjer med kløe
- Sørg for effektiv forebyggelse mod lopper og andre parasitter.
- Vælg et kvalitetsfoder, der passer til hundens behov.
- Overvej allergivenligt hundefoder, hvis der er mistanke om foderallergi.
- Vælg allergivenlige snacks med enkle ingredienser.
- Søg råd hos din dyrlæge, hvis symptomerne fortsætter.
Find allergivenlige snacks hos Hundeverden.dk
Alle hunde er forskellige. Derfor finder du her hos Hundeverden.dk et bredt udvalg af snacks – også snacks, som er velegnede til hunde med sensitiv mave eller sart hud. Uanset om du leder efter træningsgodbidder, tyggesnacks eller naturlige godbidder med få ingredienser, finder du produkter, der gør det nemmere at forkæle din hund uden at gå på kompromis med dens velvære.
En opfordring herfra! Husk altid at læse ingredienslisten på både foder, snack og godbidder grundigt og vælg de snacks, der passer til din hunds behov.
